Terapeutisk og pædagogisk  dyreassisteret støtte til børn og unge med skolefravær og/eller mistrivsel

Bender & Bender er en duo bestående af psykoterapeut Ane Bender og Trivselhunden Bender. Ved at kombinere pædagogisk støtte med hundens beroligende nærvær, arbejder vi for at skabe tryghed og fremme udvikling hos børn og unge der oplever skolefravær eller mistrivsel.

Terapeutisk og pædagogisk  dyreassisteret støtte til børn og unge med skolefravær og/eller mistrivsel

Bender & Bender er en duo bestående af psykoterapeut Ane Bender og Trivselhunden Bender. Ved at kombinere pædagogisk støtte med hundens beroligende nærvær, arbejder vi for at skabe tryghed og fremme udvikling hos børn og unge der oplever skolefravær eller mistrivsel.

En naturlig vej til bedre trivsel

Dyreassisteret støtte er en terapiform, hvor dyr bruges til at skabe tryghed, reducere stress og styrke trivsel hos børn og unge. Forskning viser, at samvær med dyr, her Trivselhunden Bender, kan sænke stressniveauet, dæmpe angst og øge følelsen af ro og glæde. Gennem nærvær og positiv kontakt kan hunden sammen med sit menneske,  fremme selvværd, motivation og sociale færdigheder. Herunder også hjælpe med at modvirke skolevægring og styrke koncentration og følelsesmæssig regulering. Dyreassisteret støtte er en naturlig og blid tilgang, der skaber positive forandringer både mentalt og fysisk.

Mød Bender & Bender

Den blide Staffy

Bender er en Engelsk Staffordshire Bull Terrier, født 7. januar 2023. Han er en kærlig og legesyg hund, der især knytter sig til børn og unge. Trods sit robuste udseende er han blid og konfliktnedtrappende, og han møder altid folk med en glad og varm velkomst. Bender elsker at lege, men han er også den perfekte følgesvend til rolige stunder og gåture. Hans nysgerrige og aktive natur gør ham til en fantastisk støtte for både børn, unge og voksne.

Den erfarne hundefører

Jeg hedder Ane Bender og er Benders hundefører og makker. Vi bor naturskønt nær Silkeborg Skovene og følges ad både i arbejdet og i hverdagen. Jeg har 30 års erfaring i arbejdet med børn og unge, der har behov for særlig støtte. De sidste 15 år har jeg fordybet mig i hundesprog og arbejdet med hunde som støtte for børn og unge. Min viden indenfor dette område bygger på erfaring, evidensbaseret læring og en uddannelse sammen med Bender hos Danske Terapihunde. Se uddybende CV. under Vores Kompetencer

Udtalelser

"Min søn har i mange år kæmpet med skolevægring og mistrivsel, men har afvist at tale med professionelle fagfolk. På kort tid har han dog fundet tryghed i Ane og fået en stor kærlighed til Bender. Jeg oplever, at Ane har en fantastisk evne til at skabe en rolig og uformel atmosfære, hvor min søn føler sig set og hørt. Hun formår at møde ham præcis, hvor han er, og hendes empati og tålmodighed har gjort en kæmpe forskel for hans trivsel og selvtillid."

– Mor til 12 årig dreng

"Som mor til et barn i mistrivsel, er Ane Bender en stjerne! Hun er sød, opmærksom, alvorlig, fjollet og ikke mindst en person jeg har 100% tillid til. Ane har en fed måde at komme ind på barnet, og hun sætter alle sejl ind for at hjælpe så meget som hun overhovedet kan. Jeg har været enormt tryg ved Ane og jeg kan kun komme med de allerstørste anbefalinger! Hvad angår Bender, så er de det perfekte makkerpar, sødere hund skal man lede længe efter! Jeg vil for altid anbefale Ane til forældre, hvis børn ikke trives. Hun får 10 ud af 10 KÆMPE stjerner."

– Mor til 17 årig pige